Shane Huntley har set alt, hvad der findes af statsstyrede cyberangreb. Først som efterretningsagent i Australien og nu som chef for Googles mest avancerede afdeling for efterforskning af trusler.
Så da vi spurgte ham, hvad der havde overrasket ham mest ved det amerikanske midtvejsvalg, reagerede han lidt usædvanligt for sådan en som ham: »Svaret er: overraskende lidt på hacking-fronten, i hvert fald sammenlignet med for to år siden«.



























