Det er et bemærkelsesværdigt menneske, der ved midtvejsvalget i USA netop har vundet en plads i det amerikanske Senat for staten Arizona.
Kyrsten Sinema har gennemført en ironman på 15 timer; det er 3.800 meter svømning, 180 km cykling og så lige et maratonløb til at slutte af med. Hun har besteget Mount Kilimanjaro, der er Afrikas højeste bjerg med en top i knap 6.000 meters højde. Hun deler sin arbejdsdag ind i bidder på 15 minutter og gør med en baggrund som socialarbejder en dyd ud af at tage imod besøg fra almindelige mennesker på sit kontor i Washington, hvor hun siden 2013 har haft plads i Repræsentanternes Hus.



























