En af de mest fremtrædende brexitfortalere i Storbritanniens konservative parti, Jacob Rees-Mogg, har torsdag officielt erklæret mistillid til premierminister Theresa May.
Det oplyser han i et brev, som han har lagt ud på Twitter. Hans mistillidserklæring bekræftes desuden af en talsmand for den EU-skeptiske gruppe af konservative parlamentsmedlemmer, European Research Group (ERG), som Rees-Mogg står i spidsen for.




























