12 dræbte i islamist-angreb i Mozambique

Lyt til artiklen

Kampen om herredømmet i Cabo Delgado-provinsen i Mozambique har kostet yderligere 12 menneskeliv.

En anonym politikilde fortæller til AFP, at de 12 personer - hovedsageligt kvinder og børn - blev dræbt i forbindelse med et angreb foretaget af islamister i Nangane-distriktet.

Islamisterne tilhører formentlig Ansar al-Sunna-militsen, der kæmper for oprettelsen af en islamisk stat i provinsen, der ligger i det nordlige Mozambique.

Angrebet har betydet, at tusinder er flygtet ind i nabolandet Tanzania.

Konflikten mellem den islamistiske gruppe og hæren i Mozambique har stået på i over et år nu.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her