Merkel misser G20-åbning efter sikkerhedslanding

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har knas med transporten til G20-topmødet, der finder sted i Argentina fredag og lørdag. Hendes fly måtte foretage en sikkerhedslanding, og Merkel misser åbningen af topmødet.
    German Chancellor Angela Merkel attends a session at the lower house of parliament Bundestag in Berlin, Germany November 21, 2018. REUTERS/Fabrizio Bensch TPX IMAGES OF THE DAY
   Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har knas med transporten til G20-topmødet, der finder sted i Argentina fredag og lørdag. Hendes fly måtte foretage en sikkerhedslanding, og Merkel misser åbningen af topmødet. German Chancellor Angela Merkel attends a session at the lower house of parliament Bundestag in Berlin, Germany November 21, 2018. REUTERS/Fabrizio Bensch TPX IMAGES OF THE DAY Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kommer til at gå glip af åbningen af G20-topmødet i Argentina, efter at hendes fly har været tvunget til at foretage en sikkerhedslanding i Köln.

Det siger forbundskanslerens talsmand til nyhedsbureauet AFP torsdag aften.

»Vi kommer ikke til at fortsætte i dag«, siger Merkels talsmand.

Forbundskanslerens fly måtte vende om over Holland og lande i Köln. På landingsbanen blev det mødt af brandbiler.

At flyet netop lander i Köln skyldes, at det her er muligt at finde et fly, der kan erstatte forbundskanslerens, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Flyet er af typen Airbus A340-300. Det hedder Konrad Adenauer efter en tidligere tysk forbundskansler.

G-20-topmødet finder sted i Argentina fredag og lørdag.

Blandt G20-landene er de 19 største økonomier og EU. G20 blev oprettet i 1999.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her