Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.
Erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.
VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.
Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at den dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.
Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Han mener, at erklæringen 'ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik'.
Formelt skal erklæringen vedtages 18. december ved FN's Generalforsamling i New York.
ritzau
fortsæt med at læse



























