Trump fortæller barn, at dets tro på julemanden er på kanten

Donald Trump og hustruen, Melania, tog imod telefonoopkald fra amerikanske børn i går.  Foto: Jacquelyn Martin/AP
Donald Trump og hustruen, Melania, tog imod telefonoopkald fra amerikanske børn i går. Foto: Jacquelyn Martin/AP
Lyt til artiklen

Det er en del af en over 50 år gammel tradition i USA, at præsidenten tager imod opkald fra børn juleaften for at fortælle dem, hvor langt julemanden er på sin rejse.

I år har USA's præsident Donald Trump vakt opsigt, da han i et af opkaldene kom tæt på at fortælle et af børnene, at det var for gammel til at tro på julemanden.

Det skriver nyhedsbureauet AP. Samtalen var med den syvårige Coleman.

»Tror du stadig på julemanden? For når man er syv, så er det på kanten (marginal red.), er det ikke?«, sagde Donald Trump og afsluttede samtalen med:

»Nå, du skal bare have en dejlig jul«.

Traditionen med, at præsidenten og præsidentfruen fortæller børn, hvor julemanden er, startede tilbage i 1955.

Den går ud på, at North American Aerospace Defense Command, bedre kendt som NORAD, sporer julemandens rejse. Og det kan børn så spørge ind til.

NORAD er USA's store base for atomvåben i Colorado, der sporer potentielle angreb på USA.

Det hele begyndte med et fejlopkald

Forløberen for NORAD blev i 1955 ringet op af et barn, der havde fået forkert nummer, der spurgte efter julemanden.

Det er blevet til, at NORAD hvert år følger julemandens rejse og børn kan ringe ind og spørge, hvor langt julemanden er.

Nogle af de kald bliver svaret af præsidenten eller præsidentens partner.

Melania Trump, Donald Trumps hustru, skriver på Twitter:

»At hjælpe børn landet over med at spore julemanden er ved at blive en af mine yndlingstraditioner!«

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her