Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Kaotisk valg i DRCongo er ramt af fusk ved stemmeoptælling

Foto: Jerome Delay/Ritzau Scanpix
Foto: Jerome Delay/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En gruppe valgobservatører i Den Demokratiske Republik Congo oplyser tirsdag, at der er blevet fusket med stemmeoptællingen i forbindelse med landets i forvejen skandaleramte præsidentvalg.

Observatørerne har opdaget 52 'store' uregelmæssigheder i de 101 stemmeoptællingscentre, som de har overvåget.

Heriblandt eksempler på ansatte, der har svindlet med optællingen.

16 procent af de overvågede centre benyttede i øvrigt udelukkende maskinoptælling. Loven kræver ellers, at stemmerne tælles i hånden.

Præsidentvalget i det afrikanske land DRCongo er blevet udskudt flere gange. 30. december lykkedes det omsider at gennemføre valget.

Resultatet skulle være kommet søndag, men er udskudt på ubestemt tid.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her