Fuld passager omdirigerer russisk fly

Lyt til artiklen

Et russisk passagerfly på vej fra Sibirien til Moskva ændrede kurs efter krav fra en passager. Det oplyser Ruslands antiterrorkomité.

Passageren blev anholdt, efter at flyet var landet i en lufthavn ved den sibiriske by Khanty-Mansiysk. Nyhedsbureauet Tass skriver, at passageren, der øjensynligt kaprede flyet, var beruset.

Et større opbud af politi var til stede i lufthavnen, da flyet var landet, og der herskede i en periode tvivl om, hvorvidt passageren var bevæbnet. Der var også usikkerhed om, hvorvidt han havde fremsatte klare krav.

Ifax og andre russiske nyhedsbureauer skriver, at manden hamrede på døren til cockpittet og hævdede at være bevæbnet. Han skulle have stillet krav om at blive fløjet til Afghanistan.

En talsmand for Ruslands antiterrorkomité, Andrew Przhezdomsky, siger til den statslige tv-station Rossiya 24, at et stort opbud af politi og ambulancer kørte tæt på landingsbanen, hvor flyet var stoppet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her