Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Laviner river ni skiløbere i døden i de italienske alper

Redningstjenesten i de italienske alper oplyser mandag, at i alt ni skiløbere har mistet livet i laviner.

De voldsomme sneskred skete søndag, og de ramte skiløbere, der havde bevæget sig uden for de afmærkede pister.

Redningsfolk fandt tidligere tre døde nær Courmayeur tæt på grænsen til Schweiz i Valle d'Aosta, og et fjerde offer blev fundet samme sted mandag, siger en talsmand.

AFP skrev tidligere, at det var to franskmænd og to briter, der havde været på afveje og blev fanget af en lavine.

Yderligere fem er omkommet. En af dem blev begravet under snemasserne i bjergene nord for Milano og en anden i den tysktalende provins Sydtyrol.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her