Socialdemokratiet: Jeppe Kofod
Socialdemokraterne går til valg på at styrke EU-indsatsen mod klimaforandringerne, og på at EU skal sikre de ydre grænser bedre og investere mere i nærområderne for at forhindre migration. Partiet vil desuden fokusere på kampen mod social dumping og velfærdsturisme. Spidskandidat Jeppe Kofod hev relativt få stemmer i forhold til partiets samlede stemmetal i 2014, men har i valgperioden haft en fremtrædende rolle i parlamentets arbejde mod skattesnyd.




























