Visse medier kalder med slet skjult foragt den 36-årige franske ligestillingsminister Marlène Schiappa for »Macrons lette kavaleri«.
I modsætning til regeringens øvrige medlemmer tilhører hun ikke den teknokratiske elite, præsidenten selv repræsenterer, og i modsætning til de fleste af sine kolleger formår hun at tale, så alle forstår hende.




























