I forhold til Donald Trumps krav om mindst 320 kilometer mur langs grænsen til Mexico er de 88 kilometer barriere, demokrater og republikanere nu er blevet enige om, temmelig beskedent.
Efter en intens weekend med møder bag lukkede døre i Kongressen nåede forhandlere fra de to partier mandag frem til en foreløbig grænseaftale, som skal forhindre endnu en delvis nedlukning af statsapparatet.