Kansler Angela Merkel og præsident Macron i Frankrig er blevet så vrede på den danske kommissær Margrethe Vestager, at de nu foreslår en markant reform af de europæiske konkurrenceregler. Reformen skal blandt andet gøre det muligt for regeringerne at omgøre Kommissionens beslutninger.
Vestager har ellers vundet bred anerkendelse og respekt for sin hårde linje over for amerikanske techgiganter som Google, Facebook, Apple og Amazon. Navnlig hos den franske præsident Macron, der ligefrem har bragt hende i spil som ny formand for Kommissionen.




























