Det er i høj grad Serikzhan Bilashs fortjeneste, at verden har fået øjnene op for den massive kinesiske undertrykkelse af muslimer.
De seneste år har Serikzhan Bilash været en ledende figur i organisationen Atajurt, der kæmper for at skabe opmærksomhed om de mange hundredtusind, måske helt op til en million, medlemmer af muslimske mindretal, der er blevet interneret i kinesiske lejre i den vestlige region Xinjiang.
Men nu har Serikzhan Bilash selv lidt samme skæbne. Tidlig søndag morgen blev han anholdt i byen Almaty i nabolandet Kasakhstan, hvor hans organisation har sit kontor. Almaty ligger kun et par hundrede kilometer fra Xinjiang-regionen på den kinesiske side af grænsen.
Blod på gulvet
En video delt på de sociale medier viser, at der efter anholdelsen var blod på gulvet i det, som videoen hævder er organisationens kontorlokaler. Desuden så en journalist fra nyhedsbureauet AFP søndag morgen politibetjente forlade kontorbygningen i Almaty med sorte plastikposer. Folk på stedet sagde, at poserne indeholdt computere, kameraer og andet udstyr med informationer om tilbageholdte personer i Xinjiang.
I en videoptagelse sendt ud søndag sagde Serikzhan Bilash, at han var blevet transporteret til hovedstaden i Kasakhstan, Astana, hvor politiet holdt ham indespærret for at have »tilskyndet til etnisk had«, og at han hverken var blevet taget af »kinesere eller kinesiske spioner«.
Frygt for Kina
Hans anholdelse i Kasakhstan har chokeret menneskerettighedsorganisationer, der ser det som et tegn på, at aktivister, som kritiserer situationen i Xinjiang-regionen, ikke længere kan føle sig sikre – selv uden for Kinas grænser.
»Så vidt jeg ved, er en sådan anholdelse uden fortilfælde«, siger Patrick Poon, der er researcher i Amnesty Internationals afdeling for Kina.
Han mener, at der kun kan være to grunde til arrestationen af Serikzhan Bilash.
»Enten har Kasakhstan gjort det for at behage Kina, eller også har Kasakhstan gjort det efter pres fra Kina«, siger han.
Uanset årsagen, mener han, at anholdelsen er »dybt bekymrende«.
»Den sender et signal om, at aktivister, der arbejder med at indsamle informationer om situationen i Xinjiang-regionen, nu skal passe på, og det kan også gøre pårørende til forsvundne familiemedlemmer mere bange for at tale med aktivister«, siger Patrick Poon.
Kasakhstan i svær balancegang
Hidtil har regeringen i Kasakhstan forsøgt at holde en svær balancegang. Kina er på den ene side en tæt allieret og vigtig handelspartner, mens den kasakhiske regering på den anden side er under pres for at hjælpe de muslimer i Xinjiang-regionen, som er ofre for den kinesiske undertrykkelse.
Muslimerne i Xinjiang består af flere etniske grupper, hvoraf den største er uighurerne. Men der er også mange med rødder til Kasakhstan.
De kinesiske myndigheder anser de muslimske minoritetsgrupper for at have separatistiske og voldelige sympatier og har derfor gjort Xinjiang til den mest overvågede og kontrollerede region i Kina. Undertrykkelsen har også ført til, at op mod en million muslimer er blevet interneret i såkaldte genopdragelseslejre, hvor de skal lære at ære Det Kinesiske Kommunistparti og fralægge sig store dele af deres muslimske tro.
Regeringen i nabolandet Kasakhstan har undladt at kritisere genopdragelseslejrene, men har samtidig tilbudt etniske kasakhere i Xinjiang-regionen at flytte til Kasakhstan og få kasakhisk statsborgerskab.
Skarp kritiker
Serikzhan Bilash og hans organisation har fra Kasakhstan benyttet de tætte bånd til Xinjiang-regionen til at indsamle hundredvis af vidneberetninger fra mennesker, hvis slægtninge er blevet tilbageholdt af kinesiske politifolk eller pludselig bare er forsvundet.
Vidneberetningerne brugte Serikzhan Bilash til at lægge pres på FN og andre internationale organisationer for at få dem til at kritisere Kinas opførsel.
Han udtalte sig også jævnligt til medier og optrådte så sent som i sidste uge i en stor artikel fra The New York Times om situationen i Xinjiang, som også blev bragt i en oversat udgave i Politiken.
Hans kone, Leila Adilzhan, sagde søndag til nyhedsbureauet AP, at han samme dag havde ringet til hende og fortalt, at han var blevet anholdt.
»Jeg var så chokeret, at jeg ikke kunne sige et ord. Jeg er bange for, at vores regering vil sende ham til Kina«, sagde hun til AP.
fortsæt med at læse
