Theresa May fik mandag nat et tillæg til skilsmisseaftalen med EU som et sidste øjebliks forsøg på at overbevise skeptikere i sit parti om, at de bør stemme for aftalen.
Modtagelsen i hjemlandet er blandet. En konservativ parlamentariker sagde på et gruppemøde til Theresa May, ifølge HuffPost UK, at de forventede, at hun ville komme hjem og hive en kanin op af hatten, men at hun i stedet havde bragt dem en hamster.




























