Chefen for Sudans nyindsatte militære råd, forsvarsminister Ibn Ouf, siger på sudansk tv, at han træder tilbage.
Der skal allerede være udnævnt en efterfølger.
Skiftet kommer efter store protester i hovedstaden Khartoum med krav om en civil regering.
Det militære råd overtog ledelsen i Sudan torsdag, da det afsatte landets enerådige leder gennem 30 år, Omar al-Bashir.
Men det stod fredag klart, at den store protestbevægelse, der førte til Bashirs fald, ikke var tilfreds med at lade landets militær fortsætte med at lede landet.
Heller ikke selv om der blev givet løfter om et muligt civilt styre efter to år.
ritzau




























