FN: Indespærrede migranter er fanget i libysk artilleribeskydning

Mindst 1.500 indespærrede migranter og flygtning skal reddes ud af tilbageholdelseslejrene i de dele af den libyske hovedstad Tripoli, hvor militser og den såkaldte libyske nationale hær fortsat kæmper med hinanden. Det vurderer FN, efter kampene i byens sydlige forstæder er intensiveret.

Til dato er det blot lykkedes at evakuere 150 af de indespærrede, mens omkring 10.000 af byens indbyggere også er flygtet fra kampene. Tilbageholdelseslejrene minder mest om fængsler, hvor migranter er indespærrede under elendige forhold og rutinemæssigt udsættes for vold, voldtægter og ydmygelser, selv om EU og en række humanitære organisationer forsøger at forbedre deres forhold.

Spørgsmål om liv eller død

I takt med at krigen mellem de militser, der støtter den FN-anerkendte regering i Tripoli og landets stærke mand, feltmarskal Khalifa Haftar, skærpes, forværres de indespærredes situation fra elendig og farlig til forfærdelig og livsfarlig.

»Disse mennesker (i tilbageholdelseslejrene, red.) er meget sårbare og lever under farlige vilkår. De er flygtet fra konflikter og forfølgelse i deres egne lande blot for at blive fanget af denne konflikt. Time for time kommer deres liv i stadig større fare - for at sige det helt enkelt er det nu et spørgsmål om liv eller død«, vurderer FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi.

Ifølge FN’s talsmand, Stephane Dujarric bruges der tungt artilleri i området, hvor det er lykkedes militserne at standse feltmarskal Haftars fremrykning mod byens centrum og regeringskvarteret. FN’s flygtningeorganisation UNHCR har opgivet at flytte nogle af de tilbageholdte til andre tilbageholdelseslejre ved kysten et stykke fra den libyske hovedstad. De nedslidte og mishandlede mennesker forlangte at komme helt væk fra Libyen.

»Vi opfordrer det internationale samfund til at presse alle konfliktens parter til at respektere internationale regler, og finde løsninger for de mennesker, der er fanget i Libyen«, skriver UNHCR i en opfordring til verdenssamfundet.

64 reddede finder ly i fire EU-lande

Mens situationen forværres time for time for de indespærrede, oplevede 64 af deres fæller et sjældent held. Det eneste NGO-redningsskib, der i øjeblikket opererer ud for Libyens kyst, samlede de 64 skibbrudne flygtninge og migranter op for nogle dage siden. Efter Malta har afvist at lade skibet komme i havn, er det nu lykkedes at lave en aftale om fordeling af de heldige mellem Tyskland, Frankrig, Portugal og Luxemborg.

De kan nu forlade skibet »Alan Kurdi«, der er opkaldt efter den fireårige druknede syriske dreng Alan Kurdi, der 20. september 2015 skyllede i land på den tyrkiske kyst. Billederne af Alan Kurdis lig fik i første omgang EU’s medlemslande til at række hånden ud og modtage mange hundredetusinde nødstedte.

Få måneder senere vendte den europæiske imødekommenhed til afvisning og frygt i takt med, at flygtninge og migrantkrisen overtog den politiske dagsorden i EU’s medlemslande.

EU er splittet over Haftar

Et splittet EU har opgivet at nå til enighed om, at fordømme Khalifa Haftars offensiv mod Tripoli, der startede få dage før planlagte forhandlinger om frie valg i landet skulle i gang under ledelse af FN. Frankrig ville ifølge The Guardian ikke bakke op om kritikken af Haftar, der også støttes af Egypten, Saudi Arabien, De Forenede Emirater og Rusland.

Den tidligere britiske ambassadør i Libyen, Peter Millett beskylder Haftar for at have ødelagt »den hidtil bedste chance for at opnå fred«. I Financial Times skriver Millett at, »Haftar kan ikke vinde, selv om mange i Tripoli er trætte af militserne, så er militserne stærke nok til at foranstalte et regulært blodbad (i byen, red.). For at undgå det må Haftars støtter og venner overtale og presse ham tilbage til forhandlingsbordet, men det bliver ikke let«.

fortsæt med at læse

Feltmarskal, vendekåbe og Putin-ven på vej mod kontrol med Libyen og migrant-ruten til Europa