Google indstiller noget af samarbejdet med Huawei

Lyt til artiklen

Google indstiller natten til mandag dele af samarbejdet med den kinesiske telegigant Huawei.

Det gælder blandt andet på områder, hvor der kræves overførsel af hardware, software og tjenesteydelser, undtagen de der er åbent for offentligheden via open source-licensering.

Det fortæller en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Erklærer national nødretstilstand: Trump-ordre baner vejen for blokering af Huawei i USA

Personer, der allerede har en smartphone fra Huawei med Google-apps, vil stadig kunne opdatere og bruge sine apps fra Google, siger en talsmand fra Google.

Indstillingen af samarbejdet sker, efter at Donald Trump torsdag valgte at sætte Huawei på USA's sortliste over handelspartnere.

Kan blive et hårdt slag for Huaweis ambitioner

Det medførte en række restriktioner, der gør det svært for det kinesiske firma at handle med USA.

Indstillingen af samarbejdet kan blive et hårdt slag for Huaweis ambitioner uden for Kina, da firmaet øjeblikkeligt mister adgangen til Googles opdateringer til Android-styresystemet.

May afskediger sin forsvarsminister for læk om Huawei

Fremtidige smartphones fra Huawei, der bruger styresystemet Android, vil ikke kunne få adgang til en lang række Google-apps, herunder Google Play Store, YouTube og Gmail.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her