Dødstallet i Sudan stiger til 60 efter uroligheder i hovedstaden Khartoum.
Mandag stormede bevæbnede soldater og sikkerhedsstyrker en gruppe demonstranter, der havde slået lejr ude foran forsvarsministeriet i den centrale del af storbyen.
Dødstallet har indtil videre været 35, men nu opjusteres tallet, siger en sammenslutning af læger, der har forbindelse til koalitionen af protestbevægelser i landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Militær griber til magt for at opløse demonstration i SudanDen største af de civile protestbevægelser anklager det regerende militærråd for at stå bag angrebet på teltlejren og kalder det en 'massakre', skriver nyhedsbureauet AP.
Det er det værste sammenstød i landet, siden præsident Omar al-Bashir blev afsat i april.
Angrebet benægtes af det militære overgangsråd, der stillede sig i spidsen for landet, efter at Bashir var fjernet.
Man har kun fjernet 'uregerlige' personer, hedder det.
Planlægger valg om ni måneder
Tirsdag meldte general Abdel Fattah al-Burhan, at det midlertidige militærråd planlægger et valg om ni måneder. Derudover skrotter man alle tidligere indgåede aftaler med oppositionen.
Militæret valgte 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, efter at der i månedsvis havde været massive folkelige protester imod ham og hans regime.
Sudans opposition varsler storstrejke midt i politisk konfliktSiden da har en paraplyorganisation for protestbevægelserne forhandlet med militærrådet om en overgang til et folkeligt styre.
Forhandlingerne gik dog i hårknude og blev suspenderet i midten af maj, kort efter at parterne for første gang så ud til at nærme sig hinanden.
ritzau
fortsæt med at læse



























