Mand er hårdt såret efter skyderi i Malmøs bymidte

Lyt til artiklen

En mand i 30'erne er hårdt såret efter at være ramt af skud i det centrale Malmø.

Det oplyser politiet, som modtog et alarmopkald klokken 0.30 torsdag.

Skuddene faldt ved Triangeln, der ligger midt i Malmø.

»Manden er ramt af flere skud. Der er oplysninger om, at flere biler skal være kørt fra stedet lige efter hændelsen«, siger politiets pressetalsmand, Evelina Olsson.

»Vi er interesserede i alle eventuelle oplysninger fra vidner«, siger hun.

Foreløbig er der ikke foretaget anholdelser i sagen. Men der forberedes en sigtelse for drabsforsøg, alternativt drab.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her