230.000 kr. for en overnatning: Nasa åbner rumstation for turister til næste år


    Robyn Gatens, vicedirektør for  International Space Station i NASA fortæller at turister næste år er velkommen i rummet. REUTERS/Shannon Stapleton
   Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Robyn Gatens, vicedirektør for International Space Station i NASA fortæller at turister næste år er velkommen i rummet. REUTERS/Shannon Stapleton Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den amerikanske rumorganisation Nasa vil fra næste år tilbyde turister at besøge Den Internationale Rumstation ISS.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

»NASA åbner Den Internationale Rumstation for kommercielle muligheder og vil markedsføre disse muligheder, som vi aldrig har gjort før, siger Jeff DeWit, økonomichef i NASA.

Ifølge økonomichefen vil private astronauter få mulighed for at bo på rumstationen i op til 30 dage til den nette sum af 230.000 danske kroner - per overnatning.

At være indlogeret på rumstationen bliver dog den mindste del af regningen. Nasa vil nemlig ikke stå for at flyve hverken private eller erhvervskunder op til ISS.

Det er i stedet de to flyselskaber Space-X og Boeing, der har fået tilladelse af Nasa til at flyve mellem rumstationen og jorden.

En returbillet vil komme til at koste i omegnen af 382 millioner kroner, skriver AFP.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her