Situationen i Hongkong er atter fredelig, efter at politiet natten til tirsdag måtte bruge tåregas for rydde bystatens parlament, som en gruppe af primært unge demonstranter havde besat. De havde smadret glasdøre for at komme ind og havde spraymalet slogans på væggene, revet billeder ned og overmalet symboler, der viste Hongkongs tilknytning til Kina.
Konfrontationen skete på en dag, hvor hundredtusinder af demonstranter ellers fredeligt havde været på gaden i anledning af årsdagen for Hongkongs overdragelse som britisk kronkoloni til Kina i 1997 og i den anledning endnu engang at vise deres utilfredshed med bystatens politiske leder, Carrie Lam.
Hongkong har de seneste uger været præget af politisk uro, efter at Carrie Lam, som er indsat på posten af Beijing, fremsatte et lovforslag, som skulle gøre det muligt at udlevere mistænkte kriminelle til retsforfølgelse i Kina.
Mange frygter, at forslaget, hvis det bliver gennemført, vil gøre en ende på den ytringsfrihed og relative politiske frihed, der i modsætning til det kinesiske fastland stadig eksisterer i Hongkong. Modstanden har afstedkomnet massive demonstrationer, som i sidste måned tvang Carrie Lam til at udsætte lovforslaget på ubestemt tid. Derimod undlod hun at love, at hun helt ville skrotte det, hvilket fik vreden til at vokse.
Carrie Lam har i særdeleshed været presset af, at de massive demonstrationer, der samlede op til to millioner mennesker, har været overvejende fredelige, men den situation ændrede sig natten til tirsdag, da Hongkongs parlament blev raseret. Det gav hende en mulighed for at slå en kile ind i protestbevægelsen og for at slå igen.
Fordømmelse
Tidlig tirsdag morgen holdt hun et pressemøde, hvor hun stærkt fordømte besættelsen af parlamentet og sagde, at Hongkong dagen forinden havde set to helt forskellige folkelige optrædener. En, der havde værert regulær og ordentlig, og en anden, som »havde chokeret en masse mennesker på grund af den ekstreme brug af vold og hærværk«.
»Dette er noget, som vi virkelig skulle alvorligt fordømme, fordi intet er mere vigtigt end at regere med lov i Hongkong«, sagde hun ifølge avisen South China Morning Post.
Hun afviste samtidig beskyldningerne om, at hun ikke havde lyttet til den folkelige uvilje mod det omstridte lovforslag og understregede, at forslaget måske ikke når at blive genbehandlet, inden der skal være valg til parlamentet næste år.
Kommunistpartiet i Beijing indsatte Carrie Lam på posten som politisk leder af Hongkong i 2017, og hun fungerer derfor som partiets forlængede arm i bystaten. Set fra Beijing er situationen i Hongkong sprængfarlig, fordi den kinesiske præsident, Xi Jinping, i forvejen er hårdt presset på grund af handelskrigen med USA og en deraf svækket kinesisk økonomi.
Hvis Carrie Lam bøjer sig for kraftigt for protesterne i Hongkong, kan det ses som en svækkelse af Xi Jinpings kontrol og magt, hvilket partiet frygter også kan anspore andre undertrykte befolkningsgrupper som muslimerne i Xinjiang-regionen til at gøre oprør.
Med besættelsen af parlamentert kan Beijing nemmere rubricere demonstranterne som rene ballademagere.
»Nu har Beijing en god mulighed for at fremstå endnu mere kompromisløs«, sagde politisk analytiker på Hong Kong Baptist University, Jean-Pierre Cabestan, tirsdag morgen til avisen New York Times.
Carrie Lam tør dog næppe sætte sit omstridte lovforslag til ny behandling i parlamentet i de kommende måneder, og i et forsøg på at mindske den politiske uro har hun også lovet at være mere lyttende. Men den folkelige utilfredshed med hende er enorm, og den spænding vil fortsætte, så længe hun bliver på sin post. Derfor taler meget for, at den politiske uro også vil fortsætte, hviket vil komme til at fremstå som en test af Beijings tålmodighed.
Generationskløft
Men protesterne mandag aften viste også, at der er en generationskløft. Mange unge indbyggere i Hongkong føler, at deres forældres generation og dem, som er endnu ældre, har resigneret over for Kinas dominans. For de unge handler det om, at de har udsigt til at få et liv, hvor de frihedsrettigheder, som alle tager for givet i Vesten, bliver stadig mere indskrænket.
Det er også grunden til, at de voldsomme protester mod Carrie Lams lovforslag primært er blevet drevet af demonstranter i 20’erne. Som et symbol på, hvad det er for en kamp, de kæmper, blev Hongkongs gamle flag som kronkoloni rejst, da parlamentsbygningen mandag blev besat.
Men mange ældre indbyggere syntes samtidig, at de unge tog for voldsomme midler i brug ved at bryde ind i parlamentet.
Ifølge New York Times var de sociale medier mandag fyldt med opfordringer til at vende tilbage til ikke-voldelige metoder.
Det tegner til sammen et billede af en bystat, som befinder sig i stadig større opbrud, hvor der ikke blot er et stadig større skel mellem pro- og antikinesiske kræfter, men også mellem de forskellige generationer.
Det er et problem for Hongkong, men også for den kinesiske præsident, der i høj grad bliver målt på sin evne til at sikre ro og stabilitet.
fortsæt med at læse
