Trump lægger britisk ambassadør på is

Kim Darroch er nu genstand for tweet fra den amerikanske præsident, Donald Trump.  Foto: Niall Carson/Ritzau Scanpix
Kim Darroch er nu genstand for tweet fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: Niall Carson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA's præsident, Donald Trump, 'vil ikke længere have noget at gøre med' den britiske ambassadør i USA.

»Jeg kender ikke ambassadøren, men han er ikke afholdt eller vellidt i USA. Vi vil ikke længere have noget med ham at gøre«, skriver Trump på Twitter.

I et notat, der blev lækket i medierne i weekenden, har ambassadøren, Kim Darroch, kritiseret den amerikanske præsident og kaldt ham 'uduelig'.

Trump tilbyder briter fænomenal handelsaftale efter brexit

Samtidig antyder Trump, at han godt kunne tænke sig en udskiftning på ambassadørposten, når der kommer en afløser for den britiske premierminister, Theresa May.

»Den gode nyhed for det vidunderlige Storbritannien er, at de snart får en ny premierminister«, skriver Trump.

May har skabt et rod

Han benytter også lejligheden til at rette en kritik mod May og hendes håndtering af brexit. Det er en kritik, han flere gange har fremført, men som han undlod at gentage ved sit nylige statsbesøg i Storbritannien.

»Sikke et rod hun og hendes repræsentanter har skabt. Jeg fortalte hende, hvordan det skulle gøres, men hun besluttede at gå en anden vej«, lyder det fra den amerikanske præsident.

At en klovn som Boris Johnson står til at blive premierminister, viser hvor dybt Storbritannien er faldet efter Brexit

Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson, som har opbakning fra Trump, er favorit til at blive valgt som ny formand for de britiske konservative efter May og dermed også ny britisk premierminister.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her