Repræsentanternes Hus stemmer imod rigsretssag mod Trump

Demokraten, Al GReen, må opgive en rigsretssag mod Donald Trump efter præsidentens tweets mod kvindelige kongresmedlemmer. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Demokraten, Al GReen, må opgive en rigsretssag mod Donald Trump efter præsidentens tweets mod kvindelige kongresmedlemmer. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu.

Med stemmerne 332 mod 95 var der overvejende flertal for at opgive en resolution, der skulle lede til en rigsretssag mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden bag resolutionen, demokratiske Al Green, have angiveligt set sit snit til at udnytte en voksende kritik af USA's præsident efter hans seneste Twitter-angreb mod kvindelige kongresmedlemmer.

Det er tredje gang, at Green må opgive at få en rigsretssag igennem mod Trump.

Imens er det første gang, at Green får en resolution afvist, mens Demokraterne har flertal i Repræsentanters Hus.

Donald Trump fejrede afgørelsen på Twitter ved at skrive:

»Dette er måske det mest åndssvage og tidskrævende projekt, jeg nogensinde har skullet arbejde på«.

»Det burde aldrig blive tilladt at gøre mod en amerikansk præsident igen«.

Fordømmer racistiske kommentarer

Tirsdag stemte Repræsentanternes Hus for at fordømme Trumps Twitter-angreb.

Teksten i resolutionen lyder:

»Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer«.

Sagen begyndte at rulle, da Trump søndag tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen 'skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra.'

»Det her er sådan racisme ser ud« Kvindelige medlemmer af den amerikanske kongres reagerer på Trumps opsigtvsækkende tweets

De amerikanske medier mener, at der er tale om demokraterne Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, Ilhan Omar fra Minnesota, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan.

Af de fire er kun Ilhan Omar født uden for USA. Hun ankom til Minneapolis i 1997 som flygtning fra Somalia.

Siden tweetet er det væltet ind med kritik både fra demokrater og verdensledere, men også flere republikanere har taget afstand fra præsidentens udtalelser.

Trump: Mange er enige med mig

Donald Trump forsvarede selv sine tweets mandag og sagde, at de ikke var racistiske.

»Kritikken bekymrer mig ikke, da mange er enige med mig«, lød det fra Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AP.

Senere mandag svarede de fire kvinder igen på Trumps udfald på en fælles pressekonference.

Ocasio-Cortez mener, at Trump med sine tweets forsøger at distrahere vælgerne.

Trump beder demokratiske kongresmedlemmer rejse hjem

»Svage hjerner og ledere udfordrer vores loyalitet til vores land for at undgå at debattere politikken«, sagde hun ifølge CNN.

Ilhan Omar var inde på det samme:

»Dette er agendaen for hvide nationalister. Det er lige meget, om det sker i chatfora, på nationalt tv eller som nu i Det Hvide Hus' have«, sagde hun på pressekonferencen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her