Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Nordkorea affyrer flere uidentificerede projektiler

Lyt til artiklen

Nordkorea har affyret flere uidentificerede projektiler tidligt onsdag morgen lokal tid.

Projektilerne skulle angiveligt være affyret fra Hodo-halvøen, der ligger nord for byen Wonsan på den nordkoreanske østkyst.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, der citerer stabschefen i Sydkoreas militær.

Affyringen kommer, mindre end en uge efter at Nordkorea prøveaffyrede to kortdistancemissiler fra samme område. Missilerne fløj flere hundrede kilometer og nåede op i 50 kilometers højde, inden de faldt ned i Det Japanske Hav.

Nordkorea kaldte prøveaffyringen for en advarsel til Sydkorea, der netop havde annonceret nye militærøvelser med USA.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her