Er nærområdet til den syriske borgerkrig ved at få nok af flygtninge?
Danmark og andre europæiske samfund taler gerne om at løse flygtningeproblemet i nærområdet og afsøger i dag muligheden for at sende flygtninge retur. Men nu frygter flygtninge i både Tyrkiet og Libanon – akkurat nærområdet – at de også herfra skal tvinges tilbage til Syrien, selv om der ikke er fred i landet, og at landet stadig er underlagt Bashar al-Assads diktatur, som mange af dem er flygtet fra.





























