Det kom bag på de fleste, da den toneangivende amerikanske avis The Wall Street Journal for en uge siden kunne bringe nyheden om, at præsident Donald Trump legede med tanken om at købe Grønland, verdens største ø og en del af det danske rigsfællesskab.
Det måtte være en aprilsnar, lød det fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han må være blevet vanvittig, sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Det er forhåbentlig en joke, skrev udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).



























