Flammerne brænder stadig i verdens største regnskov, Amazonas, og lande som Brasilien og Bolivia er berørte.
Derfor har Beredskabsstyrelsen tirsdag sendt to danske eksperter til Bolivia for at bidrage til arbejdet med at få skovbrandene i Amazonas under kontrol.
Over 2000 brandfolk samt fly og helikoptere er indsat, og Bolivias regering har sendt en anmodning til EU om assistance med at få brandene under kontrol.
De to danske eksperter skal indgå i et EU-hold på i alt syv personer.
»De skal sørge for logistikken og al it omkring det EU-hold, der skal hjælpe«.
»De er beredskabsuddannede og har en faglighed at byde ind med, men de er ikke brand- og slukningseksperter. De er sendt ud, fordi de er eksperter i it og logistisk støtte«, siger Jens Oddershede, som er kontorchef i Internationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen.
I Bolivia brænder et areal svarende til det meste af Jylland.
ritzau
fortsæt med at læse



























