Egentlig burde det ikke været et mysterium, hvem der står bag de droneangreb, som lørdag fandt sted mod store olieanlæg i den nordøstlige del af Saudi-Arabien. De yemenitiske houthi-oprørere, som Saudi-Arabien er i krig med, tog nemlig hurtigt ansvaret.
Alligevel tror hverken USA eller Saudi-Arabien på, at angrebet kommer fra Yemen. De mener, at Iran med sine ubemandede droner, der kan angribe mål op til 770 kilometer væk, står bag.




























