Andelen af danskere, der har hørt om FN’s 17 verdensmål, er fordoblet til 54 procent. I 2017 sagde kun 27 procent , at de havde hørt om verdensmålene, viser en meningsmåling fra Epinion.
Målingen er betalt af netmediet Verdens Bedst Nyheder, der arbejder for at gøre verdensmålene kendt, med støtte fra Danida og EU. Den er foretaget i begyndelsen af september, inden FN-topmødet om verdensmålene, også kendt som bæredygtige udviklingsmål tirsdag og onsdag i denne uge begyndte.


























