USA sender 3000 soldater og raketter til Saudi-Arabien

Det saudi-arabiske flag vejer ved en amerikansk militærseance i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon,  iWashington. USA giver nu en hjælpende hånd til Saudi-Arabien ved at sende 3.000 soldater til landet.  Foto: James Lawler Duggan/Ritzau Scanpix
Det saudi-arabiske flag vejer ved en amerikansk militærseance i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, iWashington. USA giver nu en hjælpende hånd til Saudi-Arabien ved at sende 3.000 soldater til landet. Foto: James Lawler Duggan/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA's forsvarsministerium bekræfter, at det sender yderligere 3000 soldater til Saudi-Arabien for at forsvare landet.

Styrken omfatter soldater, der kan bemande luftværnsanlæg, og egentlige kampstyrker.

Samtidig overfører USA Patriot-raketter til nedskydning af fly og droner og et meget avanceret raket- og radaranlæg, der kendes under betegnelsen THAAD.

»Forsvarsminister Esper informerede her til morgen (fredag, red.) den saudiske kronprins og forsvarsminister Muhammad bin Salman om den ekstra udstationering af tropper for at sikre og forstærke forsvaret af Saudi-Arabien«, lyder det i en erklæring fra Pentagon.

»Lagt sammen med andre udstationeringer, som er besluttet eller autoriseret inden for den seneste måned, udgør det ekstra 3000 soldater«, hedder det.

Det vil markere en betydelig militær optrapning i regionen omkring Den Persiske Bugt og forstærke konflikten mellem USA og Iran.

Det første hold amerikanske soldater blev sendt afsted til ørkenstaten, efter at et stort saudisk olieanlæg blev ødelagt under et droneangreb 14. september.

Iransk krigserklæring

De shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen tog skylden for angrebet. Det er her, at halvdelen af kongerigets olieproduktion kanaliseres igennem.

Men USA og Saudi-Arabien har beskyldt Iran for at stå bag angrebet. Det benægter Iran.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, kaldte i sidste måned angrebet med droner en iransk krigserklæring.

De shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen tog skylden for angrebet på det store saudiske olieanlæg, hvor halvdelen af kongeriges olieproduktion kanaliseres igennem.

Men USA og Saudi-Arabien har beskyldt Iran for at stå bag angrebet.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, betegnede i sidste måned droneangrebet som en iransk krigserklæring.

Saudi-Arabien har siden 2015 ledet en arabisk koalition, der har bombet militære og civile mål i de houthi-kontrollerede områder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her