Fredag formiddag gik en 41-årig mand amok med en kniv i et shoppingcenter ved navn Arndale i Manchester.
Ifølge det britiske politi gik manden ind i shoppingcenteret klokken 11.15 lokal tid og begyndte at jagte tilsyneladende tilfældige forbipasserende med en kniv.
I alt fem mennesker blev såret, inden politiet fik anholdt manden. Ingen af de fem er i livsfare.
Den anholdte er blevet mistænkt for at have terrormotiver, og politiet undersøger, om manden forinden havde planer begå et terrorangreb. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Ifølge avisen er efterforskningen særligt fokuseret på, om manden er påvirket af islamistisk propaganda, og hvor stor en rolle eventuelle psykiske udfordringer hos den anholdte kan have spillet i angrebet.
Øjenvidne: Man var aggresiv og råbende
Det britiske politi fortæller, at de efterforsker sagen. Russ Jackson fra politiet i Manchester fortalte ved et pressemøde, at de ikke tror, at gerningsmanden har haft nogle medsammensvorne, men at de vil undersøge det nærmere.
Et øjenvidne, Janet Loudon, så manden, inden han gik ind i shoppingcenteret. Til The Guardian beskriver hun manden som råbende og aggressiv:
»Han bandede og sagde: ’I’m going to fuck you up’«, der kan oversættes til ’Jeg vil ødelægge jer’.
fortsæt med at læse




























