En død og 18 kvæstet i hotelkollaps i USA

Lyt til artiklen

En person er død, 18 bragt til hospitalet og tre savnet, efter at et hotelbyggeri i den amerikanske storby New Orleans er kollapset lørdag morgen lokal tid.

Det oplyser brandvæsnet i byen ifølge tv-stationen NBC News.

De 18 kvæstede meldes i stabil tilstand.

Hotellet, der hører under Hard Rock-kæden, er under opførelse.

Den omkomne person blev fundet på det sted, hvor hotellet er ved at blive bygget. Vedkommende blev erklæret død på stedet, siger en talsmand for brandvæsnet i New Orleans på en pressekonference.

»Det er en meget farlig situation«, siger talsmanden, Timothy McConnell. Han tilføjer, at den ufærdige bygning fortsat er ustabil.

Tilsyneladende er de øverste etager af hotelbyggeriet kollapset, hvilket fik bygningsdele til at styrte til jorden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her