Donald Trump forsøger i disse timer at hælde vand på det bål, han selv har antændt i Mellemøsten med grønt lys til den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien.
Præsidentens udspil kommer i form af advarsler til den tyrkiske regering og en beslutning om iværksættelse af sanktioner, som rammer tre ledende tyrkiske ministre, hvis tilgodehavender i USA bliver indefrosset.