Hårdt Brexit, blødt Brexit. Det er svært at følge med i, hvad britterne ender med. Derfor har mange danske offentlige myndigheder og private virksomheder allerede kalkuleret med, hvad de ser som det værste scenarie: at Storbritannein brager ud af EU uden en aftale.
En af de virksomheder er dansk-svenske Lantmännen Unibake, som råder over brødmærker som Schulstad og Hatting. Her giver de ikke meget for den aftale, som Boris Johnson triumferende viste frem efter forhandlinger med EU.



























