Britisk regering: EU accepterer brev om udsættelse af brexit

Foto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
Foto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

EU har modtaget og accepteret et brev fra premierminister Boris Johnson om udsættelse af brexit, oplyser regeringen i London.

Johnson undlod at underskrive brevet, da han afsendte det lørdag aften.

»Dette var afsendt i overensstemmelse med artikel 1 i Benn-loven«, siger Steve Barclay, der er minister for brexit-forhandlinger.

»Præsidenten for Det Europæiske Råd, har accepteret anmodningen som gyldig, og han har ladet forstå, at han vil behandle det og rådføre sig med medlemsstaterne (i EU red.), føjer han til.

EU's præsident er Donald Tusk.

Dagen derpå i London: Boris Johnson kamuflerede ydmygelse med trodsig finte

Benn-loven fra september siger, at hvis ikke der er indgået og parlamentet ikke har støttet en brexit-aftale med EU senest 19. oktober, så skal Storbritannien søge om udsættelse af brexit.

Deadline for den britiske udtræden af EU er, indtil andet er aftalt, 31. oktober

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her