Et efter et fjernes ligene fra en kølevogn for at blive kørt til Bromfield-sygehuset. Her står retsmedicinere klar til at forsøge at finde ud af, hvem de omkomne er, og hvad de døde af.
Ifølge en talsmand for den kinesiske ambassade i London er de omkomnes identitet endnu ikke fastslået. I går meddelte politiet, at de omkomne var kinesere, men det er ambassaden ikke sikker på. Ambassaden har sendt en repræsentant til byen Grays for at bistå Essex Politi i arbejdet med at opklare de omkomne, hvem de er.




























