Præsident Trump skabte overskrifter verden over i august med sit tilbud om at købe Grønland, sin efterfølgende aflysning af statsbesøg til Danmark og omtale af statsminister Mette Frederiksens afvisning som »væmmelig«, fordi hun havde kaldt tilbuddet »absurd«.
Nu dukker Trumps interesse i at købe Grønland op igen. Denne gang som en del af den pågående rigsrets-undersøgelse, der undersøger, om præsident Trump misbrugte sin magt ved at tilbageholde militærhjælp til Ukraine i en noget for noget-plan, der blandt andet skulle skade hans politiske modstander Joe Biden.


























