16 danske jægere indblandet i Polen efter dødsulykke

Lyt til artiklen

En 47-årig person er dræbt i en jagtulykke i Polen, og et dansk jagtselskab er indblandet.

Det skriver B.T., der citerer den polske radiostation RMF24.

De 16 personer er blevet bedt om at aflevere deres våben til de polske myndigheder.

Det skyldes ifølge RMF24, at det ikke står klart, hvem af de 16 personer, som skal have affyret det dræbende skud - om nogen, skriver B.T.

Ifølge det polske medie var jægerne ædru, da ulykken skete. Det vides ikke præcis, hvorfor de danske mistænkes, ligesom det ikke vides, om den dræbte var en del af jagtselskabet.

Den 47-årige døde efter at være blevet ramt af et skud i brystet.

Udenrigsministeriets Borgerservice har søndag aften ikke nogen oplysninger om sagen, men bekræfter, at der bliver kigget på den.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her