Hongkongs højesteret: Maskeringsforbud strider mod forfatning

En gruppe demonstranter har stillet sig op overfor politiet, der står nogle 100 meter længere nede af vejen og skyder med tåregas og gummikugler. 


Den første søndag efter maskeringsforbuddet blev indført gik titusindvis af maskerede demonstranter på gaden for at vise at forbuddet ikke skræmmer dem.
Flere steder i byen kom det til mindre sammenstød med politiet. En hård kerne af demonstranterne fortsatte til sent om aftenen med at bygge barrikader, smadre bankvinduer og hærge metrostationer.
6.oktober 2019.

Baggrund:
Efter fire måneders demonstrationer og uroligheder i HongKongs gader, er der intet der tyder på at demonstranterne er ved at blive trætte. Heller ikke på trods af det netop indførte maskeringsforbud der kan give et års fængsel for at tildække sit ansigt.
Demonstranterne har fem krav til HongKongs øverste politiske leder Carrie Lam. Hun skal trække et kontroversielt lovforslag om en ny udleveringslov med Kina tilbage. Derudover vil demonstranterne blandt andet have en uvildig undersøgelse af politiets fremfærd overfor demonstranterne, og demokratiske reformer af det politiske system i HongKong. 
   Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
En gruppe demonstranter har stillet sig op overfor politiet, der står nogle 100 meter længere nede af vejen og skyder med tåregas og gummikugler. Den første søndag efter maskeringsforbuddet blev indført gik titusindvis af maskerede demonstranter på gaden for at vise at forbuddet ikke skræmmer dem. Flere steder i byen kom det til mindre sammenstød med politiet. En hård kerne af demonstranterne fortsatte til sent om aftenen med at bygge barrikader, smadre bankvinduer og hærge metrostationer. 6.oktober 2019. Baggrund: Efter fire måneders demonstrationer og uroligheder i HongKongs gader, er der intet der tyder på at demonstranterne er ved at blive trætte. Heller ikke på trods af det netop indførte maskeringsforbud der kan give et års fængsel for at tildække sit ansigt. Demonstranterne har fem krav til HongKongs øverste politiske leder Carrie Lam. Hun skal trække et kontroversielt lovforslag om en ny udleveringslov med Kina tilbage. Derudover vil demonstranterne blandt andet have en uvildig undersøgelse af politiets fremfærd overfor demonstranterne, og demokratiske reformer af det politiske system i HongKong. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen

Højesteret i Hongkong fastslår mandag, at et maskeringsforbud er i strid med forfatningen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser kendelsen får for maskeringsforbuddet.

Det var en gammel lov fra kolonitiden, som kun bruges i særlige nødstilfælde, som blev aktiveret for at retfærdiggøre forbuddet i Hongkong.

Men den er i strid med Hongkongs 'mini-forfatning', den såkaldte Basic Law, fastslår højesteret.

Politiet forsøger at storme universitet: Voldsomme kampe natten igennem i Hongkong

Det var under Basic Law, at Hongkong i 1997 overgik fra at være en britisk kronkoloni til at være en særlig, administrativ region i Kina.

Maskeringsforbuddet trådte i kraft i oktober i år.

Demonstrationerne i Hongkong begyndte i juni som følge af et kontroversielt lovforslag. Forslaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Det er siden blevet droppet.

Protesterne er dog i stor stil fortsat på gaderne og retter sig mod det kinesiske styre.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her