Fly med 18 om bord er styrtet ned i Goma i DRCongo

Lyt til artiklen

Et mindre fly med 18 mennesker om bord styrtede søndag ned i et tæt befolket område i Goma i DRCongo. Det siger øjenvidner til og lokale embedsmænd.

Flyet styrtede ned kort efter at være lettet, siger øjenvidnerne.

Flyet - en Dornier-228 - var på vej mod Beni, som ligger 350 kilometer nord for Goma.

Nedstyrtningen skete i et beboelsesområde nær Gomas lufthavn.

» Der var mindst 16 passagerer og to besætningsmedlemmer om bord, siger en talsperson for myndighederne. Redningsfolk har fundet 18 omkomne i flyvraget.

Et øjenvidne siger til Reuters, at to mennesker blev reddet umiddelbart før flyet eksploderede.

Dornier-228 flyet tilhørte det relativt nye flyselskab Busy Bee.

En talsperson fra selskabet siger, at der var 18 personer i flyet, som havde plads til 19 om bord.

Ifølge lokale medier er der omkomne eller sårede, som boede i Mapendo-området, hvor flyet styrtede ned, men der foreligger ingen bekræftede oplysninger om det.

Flystyrt sker relativt ofte i DRCongo, hvor der er ringe sikkerhedsstandarder, og hvor flyene ikke vedligeholdes ordentligt.

Et fragtfly, som lettede i den samme lufthavn i oktober styrtede ned efter en times flyvning. Alle otte passagerer om bord omkom.

Alle fly fra DRCongo har forbud mod at flyve i EU.

/ritzau/AFP

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her