Svensk politi rykkede mandag aften ud til en adresse i Malmø, hvor en mand med skudsår blev fundet.

25-årig mand er død efter nyt skyderi i Malmø

Politiet var til stede i det sydlige Malmø, efter en 25-årig mand natten til tirsdag blev skudt og efterfølgende afgik ved døden.   Foto: 50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix
Politiet var til stede i det sydlige Malmø, efter en 25-årig mand natten til tirsdag blev skudt og efterfølgende afgik ved døden. Foto: 50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En ung mand er mandag aften blevet skudt i den svenske by Malmø.

Han er efterfølgende afgået ved døden.

Det oplyser svensk politi i en pressemeddelelse.

Sverige Malmø i chok: Hvem dræber en 15-årig dreng?

»Flere personer ringede til alarmcentralen og oplyste, at de havde hørt skyderi i Professorsgatan. Flere patruljer kørte ud til adressen, og her fandt de en mand med skudskader«, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Region Skåne er der tale om en mand på 25 år. Han blev kørt til hospitalet med livstruende skader, hvor han senere døde.

Politiet fik besked om hændelsen i det sydlige del af Malmø klokken 19.25.

Store problemer med bander

Malmø har den seneste tid haft store problemer med skyderier med forbindelse til bandemiljøet i den sydsvenske by.

Den eskalerende bandekonflikt har også lagt pres på den socialdemokratiske svenske statsminister, Stefan Löfven, og hans regering.

I sidste uge kritiserede dele af Löfvens kommunale bagland ham og hans regeringspartner, Miljöpartiet, på flygtningeområdet.

Sverige er tvunget i knæ af banderne – og det mærker politikerne

Klokken 04.30 tirsdag morgen oplyser svensk politi, at det i løbet af natten har anholdt en 20-årig mand, som er mistænkt for at stå bag drabet på den 25-årige.

Den mistænkte er blevet afhørt i løbet af natten, skriver avisen Sydsvenskan.

Det er endnu uvist, hvad motivet til skyderiet skulle være.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her