Politiet i New Zealand indleder en efterforskning af de forhold, der førte til, at mindst fem mennesker mandag mistede livet under et vulkanudbrud i New Zealand.
Det oplyser politikommissær John Tims på et pressemøde tidligt tirsdag morgen dansk tid.
»Jeg kan nu bekræfte, at vi vil indlede en kriminalefterforskning af omstændighederne for dødsfaldene og kvæstelserne på White Island«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Jeg kan nu bekræfte, at vi vil indlede en kriminalefterforskning af omstændighederne for dødsfaldene og kvæstelserne på White Island
Det var i alt 47 personer på vulkanøen White Island, da den mandag gik i udbrud.
Det var fire turister fra Tyskland, to fra Storbritannien, 24 fra Australien, ni fra USA, to fra Kina og en fra Malaysia.
Derudover var der fem lokale turister fra New Zealand.
Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Fem personer er omkommet i vulkanudbrud i New ZealandFem mennesker er bekræftet døde efter mandagens naturkatastrofe. Derudover er otte andre savnet, som ligeledes menes at være omkommet.
»Jeg vil bestemt vurdere, at der ikke befinder sig nogen overlevende på øen«, siger politikommissær John Tims.
New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, udtrykte tidligere tirsdag 'ubegribelig sorg' og sagde, at der ikke var mere håb for at finde overlevende.
Forbrændinger på over 90 procent af kroppen
Ud over de fem omkomne og otte savnede er 31 mennesker indlagt på hospitaler med forskellige grader af forbrændinger.
27 af de kvæstede har forbrændinger på over 71 procent af kroppen, oplyser myndighederne tirsdag morgen dansk tid.
Nogle har forbrændinger på over 90 procent af kroppen. Det er således ikke sikkert, at alle de indlagte vil overleve, understreger myndighederne.
Øjenvidner til vulkanudbrud: »Det så ud, som om en eksplosion fra helvede var under opsejling«Tidligere borgmester i byen Whakatane Tony Bonne fortalte tirsdag til avisen New Zealand Herald, at en erfaren guide på White Island er blandt de døde.
»En ung energisk mand har mistet sit liv«, sagde den tidligere borgmester.
Turister blev set gå nede i krateret på vulkanøen White Island, umiddelbart før udbruddet skete.
Det lykkedes redningsmandskab at evakuere 23 personer fra øen, efter at vulkanen gik i udbrud mandag eftermiddag lokal tid.
Der er ingen meldinger om danskere i området, meddelte Udenrigsministeriets Borgerservice mandag.
ritzau
fortsæt med at læse



























