Seks personer, herunder en politibetjent, er tirsdag eftermiddag lokal tid blevet dræbt i et skyderi i New Jersey i USA.
De skriver flere amerikanske medier.
Skyderiet skete i et boligområde nær Hudson floden omkring klokken 12.30 lokal tid.
De to formodede gerningsmænd er blandt de dræbte, oplyser politikommissær i New Jersey Michael Kelly på et pressemøde tirsdag, skriver CBS News.
To er dræbt af skud på Pearl Harbor få dage før årsdagSkyderiet foregik over flere timer på mindst to lokationer, herunder en kirkegård og en jødisk delikatesseforretning.
Politibetjenten blev fundet død ved kirkegården, hvor han angiveligt skulle have forsøgt at overmande de to formodede gerningsmænd.
Lastbil indeholdt sprængstoffer
Gerningsmændene skulle herefter have flygtet i en lastbil fra flyttefirmaet U-Haul og hen til den jødiske forretning 1,6 kilometer væk, hvor de holdt politiet i skak i et flere timers langt skyderi.
Skyderiet blev afsluttet med, at de to gerningsmænd blev skudt og dræbt ved forretningen. Her blev tre civile blev også fundet dræbt.
Lastbilen har muligvis indeholdt sprængstof, oplyser Michael Kelly.
Han understreger dog, at der ikke er nogen tegn på en terrorhandling.
Den dræbte politibetjent var Joseph Seals, der efterlader sig fem børn.
16-årig klædt i sort dræber to og skyder sig selv i hovedet på skole i USATo andre politibetjente blev også skudt, men slap begge med skader.
USA's præsident, Donald Trump, sender sine tanker til de pårørende i et opslag på Twitter.
Området i New Jersey, hvor skyderiet skete, huser 265.000 indbyggere med forskellige etniske baggrund. Michael Kelly betegner det som et roligt område, der normalt er sikkert.
Alle skoler i New Jersey City blev lukket i forbindelse med skyderiet.
ritzau
fortsæt med at læse


























