Minearbejdere i Kina reddet op efter 86 timer under jorden

Redningsfolk transporterer en overlevende fra mineulykken lørdag ud i en ambulance. Minearbejderne har været fanget under jorden i 86 timer.   Foto: China Daily/Ritzau Scanpix
Redningsfolk transporterer en overlevende fra mineulykken lørdag ud i en ambulance. Minearbejderne har været fanget under jorden i 86 timer. Foto: China Daily/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

13 arbejdere er onsdag blevet reddet op fra en mine i det sydvestlige Kina efter at have været fanget under jorden i 86 timer.

Lørdag eftermiddag blev fem minearbejdere dræbt, da Shanmushu-kulminen i Yibin i Sichuan-provinsen pludselig blev oversvømmet som følge af en vandskade. 13 minearbejdere forblev savnet.

251 redningsarbejdere har siden arbejdet i døgndrift for at redde de overlevende ud gennem en 313 meter lang underjordisk tunnel cirka ti kilometer fra minens indgang.

14 er dræbt og to fanget under jorden efter mineulykke i Kina

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Xinhua onsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Redningsarbejdere kunne bekræfte, at de indespærrede minearbejdere stadig var i live efter at have banket på et stålrør i tunnelen og modtaget et svar fra den anden ende.

Den sidste minearbejder blev reddet op i sikkerhed tidligt onsdag morgen lokal tid, hvilket fremkaldte jubel fra redningsarbejdere og den menneskemængde, der havde samlet sig på stedet.

»Det er et af livets mirakler«, siger chefen for redningsindsatsen, Duan Yijun, til Xinhua.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her