Prins Harry og hertuginde Meghan fratages deres titler. Søndag aften gav prins Harry sin version af forløbet.

Se hele prins Harrys tale: »I skal høre sandheden fra mig. Ikke som prins eller hertug, men som Harry«

Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ved et velgørenhedsarrangement søndag aften satte prins Harry ord på det brud, han og hans kone Meghan Markle har gjort med det britiske kongehus. Det kom frem i weekenden, at parret bliver frataget deres titler og de roller, de har haft i det britiske kongehus. De giver samtidig afkald på deres apanage.

Prins Harry lagde i sin tale vægt på, at han her fortalte »sandheden« om det forløb, der har ført til, at parret nu ikke længere skal være en del af inderkredsen i det britiske kongehus.

»Jeg vil gerne have, at I hører sandheden, så meget som jeg nu skal fortælle - ikke som prins eller hertug, men som Harry. Den samme person, som I har set vokse op gennem de seneste 35 år«, sagde prins Harry blandt andet.

Du kan se hele talen, som er syv minutter lang, herunder.

Prinsen fortalte i talen, at han og hertuginden vil forsøge at leve et mere fredeligt liv fremover. Men han beklagede også, at parret ikke får lov fortsat at varetage nogle af de roller, de har i kongehuset.

Prins Harry og Meghan mister deres royale titler og apanage

Parret har tidligere annonceret, at man for en tid vil opholde sig i Meghan Markles hjemland, Canada. Det ventes, at de sammen med deres søn, Archie, vil opholde sig på en ferieø nær Vancouver.

Michael Thykier

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her