Norske Anne-Elisabeth Hagen, der har været savnet siden 2018, er nu formelt erklæret død.
Det skriver det norske medie NRK.
68-årige Anne-Elisabeth Hagen er gift med den norske milliardær Tom Hagen.
Politiet i Norge ved ikke med sikkerhed, at hun er død.
Grunden til, at hun alligevel er erklæret død, er, at hun optræder i den årlige statistik over uopklarede drab i Norge, skriver NRK.
»Vi har ikke slået fast, at Anne-Elisabeth Hagen er blevet dræbt, men vi har arbejdet med en hovedhypotese om drab siden før sommeren 2019«.
»Som sagen står nu mener vi derfor, at det er naturligt, at hun bliver en del af statistikken over uopklarede drab«, siger politiinspektør ved Øst-politidistrikt Tommy Brøske til NRK.
Sidste livstegn var en telefonsamtale
Den nationale statistik, der indeholder oversigten over uopklarede drab, går tilbage til 1991. Der er i alt 34 uopklarede drab på listen, og sagen med Anne-Elisabeth Hagen er det nyeste eksempel.
Den 68-årige kvinde forsvandt i 2018 fra sit hjem i Lørenskog, der ligger øst for Oslo. Hendes sidste livstegn var en telefonsamtale.
Norsk politi: Milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen er sandsynligvis blevet dræbtI oktober var det et år siden, at Hagen forsvandt. Det betyder, at norsk politi har ledt efter hende i 14 måneder uden held.
»Vi kender ikke til noget præcist tidspunkt endnu (for Hagens død, red.). Det er derfor naturligt at sætte dagen til den dag, hun blev meldt savnet«, siger Tommy Brøske til NRK.
ritzau
fortsæt med at læse


























