Midt i ferieglæden omkring det kinesiske nytår har man i Kina lukket mindst 10 byer ned. Det vedrører minimum 33 millioner indbyggere.

Nu har Kina lukket 10 storbyer ned

33 millioner indbyggere er lukket inde i deres byer på grund af coronavirussen.   Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
33 millioner indbyggere er lukket inde i deres byer på grund af coronavirussen. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Coronavirussen har været skyld i 26 dødsfald og sygdom hos flere hundrede personer i Kina.

Nu har man midt i landets vigtigste højtid valgt at lukke mindst 10 nabobyer omkring byen Wuhan, som menes at være epicentret for coronavirussen.

Det betyder, at 33 millioner indbyggere ikke kan rejse ud af Hubei-provinsen og derfor er tvunget til at blive der, hvor de er.

Fremtrædende læge efter besøg i Wuhan: Jeg har aldrig følt mig bange før. Men denne gang er jeg bange

I forbindelse med det kinesiske nytår rejser flere millioner kinesere på ferie og hjem til sine familier, men det må indbyggerne i Hubei-provinsen undlade. Kineserne hopper fredag nat fra grisens år og ind i rottens år og er årets vigtigste højtid i Kina.

I flere lufthavne i Kina og internationalt har man på baggrund af den travle højtid valgt at screene rejsende fra landet.

Hospital under opførelse

Byen er i gang med at etablere et hospital, som er magen til et hospital i Beijing, der blev bygget fra grunden på bare seks dage i 2003 under det såkaldte sars-udbrud. Hospitalet, der skal stå i Wuhan, er præfabrikeret og kommer til at være 25.000 kvadratmeter stort.

»Vi gør det, fordi de eksisterende medicinske resurser er utilstrækkelige«, fortæller oplyser i Wuhan ifølge nyhedsbureauet AP.

De kinesiske myndigheder har indledt et hastebyggeri af et nyt sygehus med 1000 sengepladser, som skal stå færdigt på kun ti dage for patienter, som er smittet med coronavirus.

Sygehuset opføres i det centrale Wuhan med færdigbyggede dele. Det ventes at blive taget i brug inden 3. februar. Det rapporterer statslige medier, ifølge Ritzau.

Mindst otte hospitaler i Wuhan har bedt om ekstra masker, sikkerhedsbriller, kitler og andet medicinsk grej, som kan doneres til dem, oplyser flere lokale medier.

Briter og tyskere fraråder rejser til Wuhan, men Danmark tøver

Nyhedsbureauet AP beskriver også, hvordan gader og stræder i Wuhan ligger øde, og hvordan diverse hylder i supermarkederne er blevet tømt, så indbyggerne har proviant til en længere lukning af byen.

De kinesiske myndigheder har ikke oplyst, hvor lang tid man har tænkt sig at lukke disse byer ned.

Coronavirussen menes at være udbrudt på et marked, hvor der sælges dyr og fisk. Markedet er lukket ned, og der laves undersøgelser på stedet.

I Beijing er Den Forbudte By lukket for besøgende, mens Disneys ressort i Shanghai ligeledes har lukket af for gæster »for at forebygge og bekæmpe sygdomsudbruddet og for at sikre de ansattes og gæsternes sundhed og sikkerhed«, oplyser forlystelsesparken.

Se grafikken: Sådan spreder den nye virus sig

Søren Nørgaard Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her