Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tyskland registrerer yderligere tre tilfælde af coronavirus

Lyt til artiklen

Yderligere tre personer - og dermed fire personer i alt - er blevet smittet med det hastigt spredende coronavirus i Tyskland.

Det oplyser sundhedsministeriet i den tyske delstat Bayern.

De tre er ansat ved samme firma som den 33-årige mand, der blev den første smittede i Tyskland. Den 33-årige blev angiveligt smittet med virusset under en træningsøvelse med en kinesisk kollega, oplyser ministeriet.

De tre øvrige tilfælde bliver holdt i isolation på en klinik i München.

»I alt er omkring 40 ansatte ved firmaet blevet identificeret som mulige tætte kontakter (til deres kinesiske kollega, red.)«.

»For at være på den sikre side vil de onsdag blive testet«, siger Bayerns sundhedsminister, Melanie Huml, i en udtalelse.

Coronavirusset har sin oprindelse i den kinesiske storby Wuhan.

Indtil videre har det smitsomme virus kostet over 100 personer livet i Kina.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her